{"id":98,"date":"2016-02-27T22:16:07","date_gmt":"2016-02-27T21:16:07","guid":{"rendered":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/?page_id=98"},"modified":"2017-03-23T22:54:00","modified_gmt":"2017-03-23T21:54:00","slug":"health-issues","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/?page_id=98","title":{"rendered":"Health Issues"},"content":{"rendered":"<p class=\"contentTitle\"><a href=\"#Hofteledsdysplasi\">Hofteledsdysplasi (HD)<\/a><br \/>\n<a href=\"#Albueledsdysplasi\">Albueledsdysplasi (AA)<\/a><br \/>\n<a href=\"#Aorta\">Sub Aorta Stenose (SAS)<\/a><br \/>\n<a href=\"#Demodicose\">Demodicose<\/a><br \/>\n<a href=\"#Mavedrejning\">Mavedrejning<\/a><br \/>\n<a href=\"#SubAortic\">Sub Aortic Stenosis (SAS) &#8211; English part<\/a><\/p>\n<p class=\"contentText\"><strong><a id=\"Hofteledsdysplasi\"><\/a>Hofteledsdysplasi (HD)<\/strong><br \/>\nKilde: www.netdyredoktor.dk \u2013 af dyrl\u00e6ge Christian Mogensen<\/p>\n<p>Hvad er hofteledsdysplasi hos hunde?<br \/>\nHofteledsdysplasi er en arvelig lidelse, hvor hofteleddet bliver ustabilt. Normalt passer l\u00e5rbenets ledhoved n\u00f8jagtigt ind i hoftesk\u00e5len i b\u00e6kkenet, s\u00e5 der er en god t\u00e6t forbindelse. Men ved hofteledsdysplasi kan der under opv\u00e6ksten udvikles ustabilitet, s\u00e5 hunden f\u00e5r smerter, n\u00e5r den bev\u00e6ger sig. Udviklingen af hofteledsdysplasi skyldes et sammenspil af forskellige faktorer:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Hundens st\u00f8rrelse og race<\/li>\n<li>V\u00e6ksthastigheden<\/li>\n<li>Foderets sammens\u00e6tning<\/li>\n<li>Tr\u00e6ningsintensitet og -varighed<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Der er alts\u00e5 b\u00e5de genetiske og milj\u00f8m\u00e6ssige faktorer, som spiller ind.<\/p>\n<p>Hvad er symptomerne p\u00e5 hofteledsdysplasi?<br \/>\nHos unge hunde:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Hunden kan v\u00e6re uvillig til at springe eller g\u00e5 op ad trapper<\/li>\n<li>&#8220;Harehop&#8221; med bagbenene under l\u00f8b, dvs. bagbenene f\u00f8res frem ved siden af hinanden i stedet for med det ene forrest<\/li>\n<li>Nedsat udholdenhed ved l\u00f8b<\/li>\n<li>Pludselig opst\u00e5et halthed p\u00e5 et eller begge bagben<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Hos \u00e6ldre hunde:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Halthed p\u00e5 et eller begge bagben, som opst\u00e5r gradvist<\/li>\n<li>Besv\u00e6r med at rejse sig<\/li>\n<li>Stiv gang p\u00e5 bagben<\/li>\n<li>Uvillig til at g\u00e5 op ad trapper<\/li>\n<li>Muskelsvind af l\u00e5rmuskulatur og bagpartsmuskulatur; hunden f\u00e5r et smalt udseende bagtil<\/li>\n<li>Da v\u00e6gten l\u00e6gges frem p\u00e5 forbenene, bliver forkroppens muskulatur mere udviklet<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Hvordan kan din dyrl\u00e6ge stille diagnosen hofteledsdysplasi?<br \/>\nDyrl\u00e6gen vil unders\u00f8ge, hvordan din hund bev\u00e6ger sig. Bagefter vil han unders\u00f8ge, om det g\u00f8r ondt, n\u00e5r hofteleddene b\u00f8jes og str\u00e6kkes, og om der er normal bev\u00e6gelighed i hofteleddene.<br \/>\nFor at stille en n\u00f8jagtig diagnose er det n\u00f8dvendigt at tage r\u00f8ntgenbilleder af hofterne. Hvis hunden er meget rolig, kan man godt tage r\u00f8ntgenbillederne, uden at den er bed\u00f8vet. Det giver dog oftest bedre billeder, og det er ogs\u00e5 rarere for hunden, hvis den er bed\u00f8vet under optagelserne. R\u00f8ntgenoptagelsen sker mens hunden ligger p\u00e5 ryggen og f\u00e5r sine bagben strakt helt bagud, mens de samtidigt holdes parallelle. P\u00e5 billederne ser dyrl\u00e6gen efter, hvor godt ledhoved og ledsk\u00e5l passer sammen, og hvordan formen p\u00e5 l\u00e5rbenshovedet og ledsk\u00e5len er.<\/p>\n<p>Fra USA er der introduceret en ny r\u00f8ntgenunders\u00f8gelsesmetode kaldet Penn-Hip, hvor man unders\u00f8ger, hvor meget l\u00e5rbenshovederne kan bev\u00e6ges ud og ind af hoftesk\u00e5lene. Under denne unders\u00f8gelse skal hunden altid bed\u00f8ves. Det f\u00f8rste r\u00f8ntgenbillede tages, mens hundens l\u00e5rben holdes fra hinanden med et specielt hj\u00e6lpemiddel samtidig med, at kn\u00e6ene presses mod hinanden. Derefter tager man et billede, hvor l\u00e5rbenshovederne bliver presset ind i hoftesk\u00e5lene. P\u00e5 billederne kan man m\u00e5le, hvor stor ustabilitet der er i leddene. B\u00e5de den gamle og den nye metode bruges i Danmark. Den nye metode giver en st\u00f8rre sikkerhed for, hvor slappe hofteleddene er, men i Dansk Kennel Klubs regi bruges stadig den gamle metode. Hvis din dyrl\u00e6ge er certificeret til at tage billeder efter Penn-Hip metoden, kan du selv v\u00e6lge, hvilken en af metoderne du vil have brugt.<\/p>\n<p>Hvordan behandles hofteledsdysplasi?<br \/>\nHos en ung ikke-udvokset hund med hofteledsdysplasi kan hofteleddene godt stabiliseres s\u00e5 meget i l\u00f8bet af v\u00e6kstfasen, at symptomerne forsvinder.<br \/>\nI den akutte fase med smerter vil dyrl\u00e6gen behandle hunden med smertestillende medicin og bede dig holde din hund i ro. Eventuelt skal hundens di\u00e6t og tr\u00e6ning l\u00e6gges om.<br \/>\nEn voksen hund med hofteledsdysplasi behandles som regel med smertestillende medicin. En anden medicinsk behandling best\u00e5r i at dyrl\u00e6gen give hunden brusk-forbedrende medicin som 4 indspr\u00f8jtninger, med en uge imellem. Dette suppleres med kosttilskud. Hvis det ikke hj\u00e6lper tilstr\u00e6kkeligt, eller hvis man vurderer, at en operation er n\u00f8dvendig, er der flere muligheder:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Man kan fjerne en muskel, der ligger p\u00e5 indersiden af l\u00e5ret og har f\u00e6ste p\u00e5 hoftesk\u00e5lens kant. Det giver ledhovedet en lidt anden stilling i hoftesk\u00e5len, s\u00e5 smerterne forsvinder. Af og til kommer der smerter igen p\u00e5 et senere tidspunkt efter denne operation.<\/li>\n<li>Det kan blive n\u00f8dvendigt at save l\u00e5rbenshovedet af, hvis der er kommet sv\u00e6re forandringer i hofteleddet. S\u00e5 f\u00e5r hunden d\u00e9t, man kalder en h\u00e6ngehofte. Efter operationen er det muskulaturen omkring hofteleddet, der b\u00e6rer v\u00e6gten. Operationen bevirker, at benets bev\u00e6gelighed mindskes en lille smule, men de fleste hunde klarer sig alligevel glimrende.<\/li>\n<li>Hvis der er tale om meget slem hofteledsdysplasi, kan man udf\u00f8re en operation, hvor b\u00e6kkenet gennemsaves tre steder omkring hoftesk\u00e5len. Bagefter drejes b\u00e6kkendelen, s\u00e5 hoftesk\u00e5len kommer til at ligge mere henover ledhovedet. Til sidst s\u00e6ttes b\u00e6kkenet sammen igen med plader og skruer. Det er en meget dyr operation, der ikke benyttes s\u00e5 ofte.<\/li>\n<li>Der er ogs\u00e5 mulighed for at erstatte hoftesk\u00e5l og ledhoved med et kunstigt led ligesom p\u00e5 mennesker. Metoden er god, men dyr.<\/li>\n<li>I de seneste \u00e5r er det blevet mere popul\u00e6rt at indl\u00e6gge guld i akupunkturpunkter omkring hofteleddet. Fordelen er, at man ikke skal sk\u00e6re i hunden. Guldstykkerne l\u00e6gges ind via en kanyle, som placeres i akupunkturpunkterne. Metodens effektivitet er endnu ikke klarlagt, men unders\u00f8ges stadig.<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har hofteledsdysplasi?<br \/>\nFor den unge hund (yngre end 12 m\u00e5neder) med smerter, der f\u00e5r konstateret hofteledsdysplasi, ser man af og til, at hofteleddet stabiliserer sig under den videre opv\u00e6kst, s\u00e5 hunden bliver symptomfri. Men hunden kan i l\u00f8bet af nogle \u00e5r f\u00e5 symptomer igen, og s\u00e5 m\u00e5 man overveje behandlingsmulighederne igen.<br \/>\nMange \u00e6ldre hunde med hofteledsdysplasi kan hj\u00e6lpes med smertestillende midler. Som n\u00e6vnt i afsnittet om behandling af hofteledsdysplasi ovenfor, er der mange behandlingsmuligheder, s\u00e5 chancen for at f\u00e5 en velfungerende hund er god. Der findes dog nogle h\u00e5bl\u00f8se tilf\u00e6lde, som ikke kan hj\u00e6lpes.<br \/>\nDet skal pointeres at hunde, der f\u00e5r konstateret hofteledsdysplasi, ikke b\u00f8r bruges i avlen. Der er over hele verden iv\u00e6rksat programmer, som skal afd\u00e6kke hvilke hunde, der har hofteledsdysplasi og derfor ikke m\u00e5 bruges til avl.<\/p>\n<p>Hvorfor f\u00e5r hunde hofteledsdysplasi?<br \/>\nHofteledsdysplasi er det, man kalder en multifaktoriel lidelse. Det vil sige, at der b\u00e5de er genetiske og milj\u00f8m\u00e6ssige faktorer, som spiller ind. Der er mange forskellige gener, der har betydning for lidelsen, s\u00e5 avlsprogrammer, der skal afskaffe hofteledsdysplasi, er vigtige.<br \/>\nI opv\u00e6ksten har foderets sammens\u00e6tning stor betydning for udviklingen af hofteledsdysplasi. For stor v\u00e6ksthastighed og ubalance i mineralsammens\u00e6tningen disponerer for lidelsen. Det er is\u00e6r for meget kalk og forkert kalcium-fosfor forhold i foderet, der har betydning.<br \/>\nOverdreven motion og tr\u00e6ning af unghunde \u00f8ger risikoen for hofteledsdysplasi, og for alle hunde er overv\u00e6gt i h\u00f8j grad med til at forv\u00e6rre tilstanden.<\/p>\n<p>Hvilke racer er s\u00e6rligt udsatte for at f\u00e5 hofteledsdysplasi?<br \/>\nDet er is\u00e6r store hunde, der har problemer med hofteledsdysplasi. Her kan bl.a. n\u00e6vnes sch\u00e6fer, retriever, rottweiler, sanktbernhardshund og ruh\u00e5ret h\u00f8nsehund.<\/p>\n<p>DKK&#8217;s officielle udledning (Hunden Marts 2000) efter 5 trins skalaen er:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>A Ingen tegn p\u00e5 hofteledsdysplasi<\/li>\n<li>B Hunden har ikke hofteledsdysplasi, men har hofter, der er i en overgangsform mellem HD fri og mild dysplasi<\/li>\n<li>C Hofteledsdysplasi i mild grad<\/li>\n<li>D Hofteledsdysplasi i middelsv\u00e6r grad<\/li>\n<li>E Hofteledsdysplasi i sv\u00e6r grad<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\"><a href=\"#Top\">G\u00e5 til toppen<\/a><\/p>\n<p class=\"contentText\"><strong><a id=\"Albueledsdysplasi\"><\/a>Albueledsdysplasi (AA)<\/strong><br \/>\nKilde: www.netdyredoktor.dk &#8211; af dyrl\u00e6ge Christina Brock<\/p>\n<p>Hvad er albueledsdysplasi?<br \/>\nAlbueledsdysplasi er en arvelig lidelse, der opst\u00e5r p\u00e5 grund af fejludvikling af albueleddet. Albueleddet best\u00e5r udover ligamenter og ledkapsel af tre knogler: Overarmsknoglen (Humerus), spolebenet (Radius) og albuebenet (Ulna).<br \/>\nAlbueledsdysplasi er en inkongruens imellem de tre knogler, som udg\u00f8r leddet.<br \/>\nFejludvikling af specielt albuebenets ledflade bevirker, at denne er svagt ellipseformet.<br \/>\nDette forv\u00e6rres af at spolebenets ledflade er \u00e6ndret i rundingen, s\u00e5ledes at overarmsknoglen ikke passer ind i leddet. Nogle taler om en trappedannelse i leddet.<br \/>\nFejludviklingen i albuen kan resultere i tre forskellige udviklingslidelser:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Brud af Processus Coronoideus<\/li>\n<li>Osteochondrose i albueleddet<\/li>\n<li>L\u00f8sning af Processus Anconeus<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Hvad er symptomerne p\u00e5 albueledsdysplasi?<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Halthed p\u00e5 et eller begge forben allerede fra 4-6 m\u00e5neders alderen.<\/li>\n<li>Nedsat b\u00f8jelighed af albuen.<\/li>\n<li>Hunden aflaster albuen ved at dreje denne udad.<\/li>\n<li>Ofte ses uvilje mod at g\u00e5 ned af trapper.<\/li>\n<li>Hunden \u00f8nsker ikke at springe eller g\u00e5 p\u00e5 &#8220;A-br\u00e6t&#8221; ved tr\u00e6ning.<\/li>\n<li>Nedsat lyst til at lege.<\/li>\n<li>Leddet kan v\u00e6re h\u00e6vet og \u00f8mt.<\/li>\n<li>Muskelatrofi ses i fremskredne tilf\u00e6lde.<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Hvordan kan din dyrl\u00e6ge stille diagnosen albueledsdysplasi?<br \/>\nDiagnosen stilles efter en klinisk unders\u00f8gelse af begge albueled, efterfulgt af en r\u00f8ntgenoptagelse, hvorved albueleddene fotograferes i to plan. Da det er meget sm\u00e5 ledforandringer, man kigger efter, er det n\u00f8dvendigt at have hunden bed\u00f8vet ved disse optagelser.<br \/>\nOfte pr\u00e6senteres hunden s\u00e5 tidligt i forl\u00f8bet, at der ikke altid er r\u00f8ntgenologiske forandringer, og man vil i de tilf\u00e6lde r\u00f8ntgenfotografere hunden igen efter 4-6 uger.<br \/>\nAlle tre lidelser i albueleddet vil afsl\u00f8res af en r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse.<br \/>\nEnkelte klinikker diagnosticerer ved hj\u00e6lp af en kikkertunders\u00f8gelse af leddene.<\/p>\n<p>Hvordan behandles albueledsdysplasi?<br \/>\nAlbueledsdysplasien behandles i hver af de tre ovenn\u00e6vnte tilf\u00e6lde ved en operation.<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Brud af af Processus Coronoideus p\u00e5 spolebenets ledflade til overarmsknoglen er den hyppigste \u00e5rsag til albueledsdysplasi. Bruddet bevirker, at der opst\u00e5r en l\u00e6sion p\u00e5 overarmsknoglens ledbrusk. Man fjerner brudstykket ved en operation. Operationen kan v\u00e6re vanskelig, da albueleddet er et meget stramt led at operere i, og det afbr\u00e6kkede knoglestykke undertiden sidder fastklemt langt inde i leddet.<\/li>\n<li>Ved osteochondrose i albueleddet ses en udviklingsforstyrrelse i overarmsknoglens ledbrusk. Her kan man tidligt i forl\u00f8bet finde en bruskflap p\u00e5 ledfladen, som fjernes. Senere i sygdomsprocessen kan denne bruskflap v\u00e6re revet l\u00f8s og danne en ledmus. Ledmusen kan ligeledes fjernes ved en operation.<\/li>\n<li>L\u00f8sning af Processus Anconeus skyldes at nogle hunderacer, f.eks. Sch\u00e6fere, danner spolebenet ud fra to forbeningscentre. Stress af leddet p\u00e5 grund af inkongruens bevirker derefter, at de to forbeningscentre ikke vokser sammen. Lidelsen kureres ved at bortoperere det l\u00f8snede stykke knogle.<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Hvad er fremtiden for din hund, hvis den f\u00e5r albueledsdysplasi?<br \/>\nHvis sygdommen opdages i tide, og gerne inden hunden er 6 m\u00e5neder gammel, kan en operation kurere hunden og g\u00f8re den helt smertefri.<br \/>\nDet er dog altid vigtigt efter operationen at f\u00e5 en vurdering af leddets holdbarhed, da begyndende slidgigt i leddet kan v\u00e6re fremskredent, uden at dette kan erkendes p\u00e5 r\u00f8ntgenbillederne.<br \/>\nVed ubehandlede tilf\u00e6lde af albueledsdysplasi udvikler hunden slidgigt i albuen.<\/p>\n<p>Hvorfor f\u00e5r hunde albueledsdysplasi?<br \/>\nAlbueledsdysplasi er i h\u00f8j grad arveligt. Men andre faktorer som milj\u00f8 og fodring spiller ogs\u00e5 ind.<\/p>\n<p>Hvad kan jeg selv g\u00f8re for at forebygge albueledsdysplasi?<br \/>\nFor at begr\u00e6nse sygdommens udbredelse har Dansk Kennel Klub iv\u00e6rksat et program, hvor en r\u00e6kke specialklubber kr\u00e6ver r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse af albueleddene, f\u00f8r de giver avlsgodkendelse.<br \/>\nHvalpefoder med et h\u00f8jt calciumindhold giver anledning til hurtig knoglev\u00e6kst, is\u00e6r hos de store racer. Derfor kan forkert fodring v\u00e6re \u00e5rsag til, at en arveligt disponeret hvalp udvikler albueledsdysplasi.<\/p>\n<p>Hvad er risikoen for, at din hund f\u00e5r albueledsdysplasi?<br \/>\nRisikoen vil altid v\u00e6re til stede hos de disponerede racer, men nedbringes betydeligt, hvis man undg\u00e5r at avle p\u00e5 dyr med albueledsartrose.<\/p>\n<p>Hvilke racer er s\u00e6rligt udsatte for at f\u00e5 slidgigt i albueleddet?<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Sch\u00e6fere, Rottweilere, Sankt Bernhards, Broholmere og Berner Sennen er disponerede for brud af Processus Coronoideus.<\/li>\n<li>Retrievere, Berner Sennen og Rottweilere er disponerede for osteochondrose i albueleddet.<\/li>\n<li>Sch\u00e6fere er disponerede for l\u00f8sning af Processus Anconeus.<\/li>\n<li>Bassets og Bulldogs er disponerede for afrivning af Processus Anconeus.<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Anden viden om albueledsdysplasi.<br \/>\nDa de to underarmsknogler, spolebenet og albuebenet, er t\u00e6t forankrede af ligamenter, vil der opst\u00e5 et \u00f8get stress p\u00e5 spolebenet, s\u00e5fremt albuebenets l\u00e6ngdev\u00e6kst stopper.<br \/>\nL\u00f8sning af proc. Anconeus hos andre racer som f.eks. Bulldogs og Bassets, skyldes ikke en l\u00f8sning p\u00e5 grund af to forbeningscentre, men snarere et regul\u00e6rt brud af proc. Anconeus p\u00e5 grund af et vedvarende tr\u00e6k, som opst\u00e5r hos disse racer, fordi der er en manglende l\u00e6ngdev\u00e6kst af albuebenet. Operation i dette tilf\u00e6lde vil v\u00e6re en oversk\u00e6ring af de ligamenter, som forankrer albuebenet til spolebenet, s\u00e5ledes at l\u00e6ngdev\u00e6ksten af spolebenet ikke l\u00e6ngere bremses.<br \/>\nI Dansk Kennel Klub (DKK) har man de seneste \u00e5r set en positiv udvikling med hensyn til antallet af registrerede tilf\u00e6lde af albueledsdysplasi. Dette skyldes bl.a. de avlsrestriktioner, som er indf\u00f8rt for de p\u00e5g\u00e6ldende racer.<br \/>\nDKK&#8217;s bed\u00f8mmelser af albueledsdysplasi (AA) fra 2001, hvor mere end 50 individer er bed\u00f8mt, afsl\u00f8rer:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>55 % af de fotograferede Rottweilere havde AA<\/li>\n<li>53 % af de fotograferede Broholmere havde AA<\/li>\n<li>42 % af de fotograferede Newfoundl\u00e6ndere havde AA<\/li>\n<li>32 % af de fotograferede Berner Sennen havde AA<\/li>\n<li>23 % af de fotograferede Golden retrievere havde AA<\/li>\n<li>19 % af de fotograferede Sch\u00e6fere havde AA<\/li>\n<li>18 % af de fotograferede Labrador retrievere havde AA<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\"><a href=\"#Top\">G\u00e5 til toppen<\/a><\/p>\n<p class=\"contentText\"><strong><a id=\"Aorta\"><\/a>Aortastenose<\/strong><br \/>\nKilde: www.dyrehospitalet.kvl.dk \u2013 af Dyrl\u00e6ge Annika Linde &amp; Dyrl\u00e6ge J\u00f8rgen Koch, Hospital for Mindre Husdyr, Den Kgl. Veterin\u00e6r- og Landboh\u00f8jskole, 2000.<\/p>\n<p>Hvad betyder navnet?<br \/>\nAortastenose (AS) er en medf\u00f8dt hjertesygdom, hvor kropspuls\u00e5ren er forsn\u00e6vret i varierende grad (aorta=kropspuls\u00e5re; stenose=forsn\u00e6vring).<br \/>\nSygdommen kan optr\u00e6de i tre forskellige former, hvilket betyder, at forsn\u00e6vringen enten er placeret over, p\u00e5 eller som en ringdannelse umiddelbart under hjerteklappen.<\/p>\n<p>Hvilke racer rammes oftest?<br \/>\nHjertesygdommen ses typisk hos de mellemstore til store hunderacer, som f.eks. Grand Danois, Rottweiler, Bouvier des Flandres, Golden Retriever, Boxer, Sch\u00e6fer, Newfoundl\u00e6nder, Tysk Korth\u00e5r, Samojede og Bullterrier.<br \/>\nSygdommen er sj\u00e6lden hos kat.<\/p>\n<p>Hvordan stiller dyrl\u00e6gen diagnosen Aortastenose?<br \/>\nDiagnosen stilles ved, at der foretages auskultation (dvs. der lyttes p\u00e5 siden af brystkassen med et stetoskop), EKG (dvs. et \u201dhjertekardiogram\u201d), r\u00f8ntgenbillede af brysthulen samt skanning af hjertet (dvs. visualisering af hjertets indre strukturer ved hj\u00e6lp af lydb\u00f8lger).<br \/>\nN\u00e5r dyrl\u00e6gen lytter p\u00e5 et dyr med AS, vil der ud over de to normale hjertetoner (lub-dub, lub-dub, lub-dub), kunne h\u00f8res en ekstra susende lyd imellem de to normale hjertetoner (lub-schuu-dub, lub-schuu-dub, lub-schuu-dub), hvilket opst\u00e5r fordi blodet inde i hjertet skal forbi et forsn\u00e6vret omr\u00e5de, hvor der opst\u00e5r forstyrrelse i den normale blodgennemstr\u00f8mning, hvilket kan h\u00f8res som \u201det sus\u201d. Dette \u201dsus\u201d kaldes en mislyd og kan h\u00f8res i variende styrker afh\u00e6ngigt af sv\u00e6rhedsgrad samt stressniveau.<br \/>\nVed optagelse af et \u201dhjertekardiogram\u201d kan der i nogle, men langt fra alle, tilf\u00e6lde ses tegn p\u00e5 forst\u00f8rrelse af venstre hjertehalvdel og evt. unormale \u201dekstraslag\u201d (arytmi), som tegn p\u00e5, at der kan v\u00e6re beskadigede omr\u00e5der i hjertemusklen.<br \/>\nVed r\u00f8ntgenoptagelse af brysthulen er det muligt at vurdere, hvorvidt dyret har komplikationer som f.eks. forst\u00f8rret hjerte, vand i lungerne eller kompression af bronkierne.<br \/>\nVed ultralydskanning af hjertet (ekkokardiografi) kan dyrl\u00e6gen direkte unders\u00f8ge, hvor defekten er placeret samt i hvilken grad hjertemusklen er forst\u00f8rret (hypertrofieret). Det er ligeledes muligt vha Doppler-skanning at m\u00e5le blodets hastighed ved defekten. Normal blodhastighed ved kropspuls\u00e5rens klapper er 1-2 meter\/sek. Ved alvorlige tilf\u00e6lde af AS ses hastigheder p\u00e5 5-8 meter\/sek.<\/p>\n<p>Hvad sker der inde i det syge hjerte?<br \/>\nEn hjertedefekt som Aortastenose resulterer i, at den m\u00e6ngde blod, der skal transporteres fra hjertet og ud i kroppen, skal gennem et forsn\u00e6vret omr\u00e5de. Dette kan sammenlignes med at s\u00e6tte sin finger for en vandhane: N\u00e5r vandet skal passere forbi et v\u00e6sentligt mindre areal, vil trykket mod ens finger stige, hvilket er det samme, der sker inde i hjertet, n\u00e5r blodet skal passere en mere sn\u00e6ver passage end ellers.<br \/>\nN\u00e5r trykket stiger, m\u00e5 hjertet arbejde h\u00e5rdere end tidligere for at f\u00e5 blodet ud i kroppen, og da hjertet er en muskel vil denne med tiden blive st\u00f8rre, n\u00e5r den uds\u00e6ttes for et \u00f8get arbejdspres (lidt ligesom at dyrke \u201dfitness\u201d). Denne v\u00e6kst af hjertemusklen kan resultere i beskadigede omr\u00e5der med celled\u00f8d og bindev\u00e6vsindlejring.<br \/>\nHjertesygdommen kan desuden give anledning til s\u00e5kaldte rytmeforstyrrelser, der kan resultere i besvimelsesanfald, og i de v\u00e6rste tilf\u00e6lde pludselig d\u00f8dsfald.<\/p>\n<p>Hvilken betydning har sygdommen for mit dyr?<br \/>\nAS optr\u00e6der i forskellige sv\u00e6rhedsgrader og betydningen heraf varierer for det enkelte dyr. Der kan desuden tilst\u00f8de forskellige komplicerende faktorer, der afg\u00f8r hvorvidt sygdommen har en god eller d\u00e5rlig prognose for den enkelte hund, men f\u00f8lgende blodhastigheder over defekten anvendes til at inddele sygdommen i forskellige sv\u00e6rhedsgrader:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>under 2 meter\/sek (trykgradient &lt; 16 mm Hg) er normal blodflowshastighed over aortaklappen.<\/li>\n<li>2-3 meter\/sek (trykgadient &lt; 36 mm Hg) karakteriseres som en mild AS<\/li>\n<li>3-4.5 meter\/sek (trykgradient &lt; 81 mm Hg) karakteriseres som en moderat AS<\/li>\n<li>&gt;4.5 meter\/sek karakteriseres som en h\u00f8jgradig AS<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">(se dog specifik inddeling for Dogue de Bordeaux under afsnittet \u201dHjerteunders\u00f8gelse af Dogue de Bordeaux)<\/p>\n<p>(f\u00f8lgende formel anvendes til omregning fra hastighed til trykforskel i mmHg : 4 x hastighed2)<br \/>\nf.eks. er trykforskellen ved en hastighed p\u00e5 5 m\/s = 4 x 5 x 5 = 100 mmHg<\/p>\n<p>Det er vigtigt at forst\u00e5, at defekten ikke er station\u00e6r, men kan forv\u00e6rres med tiden (is\u00e6r hos det unge dyr).<br \/>\nEn hund, der f\u00e5r konstateret en mild grad af AS, vil s\u00e6dvanligvis ikke v\u00e6re synligt p\u00e5virket af lidelsen og forventes at kunne leve et normalt langt liv. En moderat grad af AS kan give problemer, men det tager ofte flere \u00e5r f\u00f8r symptomerne opst\u00e5r, mens en sv\u00e6r grad af AS med stor sandsynlighed vil give dyret fysiske problemer i form af nedsat tolerance overfor motion, evt. hoste samt besvimelsesanfald tidligt i dyrets liv. Prognosen er endvidere d\u00e5rlig og hunden lever oftest kun f\u00e5 m\u00e5neder til \u00e5r.<\/p>\n<p>Hvordan kan sygdommen behandles, og hvilke forholdsregler b\u00f8r der tages?<br \/>\nI Danmark foretages p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt ikke kirurgisk behandling af AS, ligesom det kendes fra human medicinen og fra udlandet.<br \/>\nI de tilf\u00e6lde, hvor dyrl\u00e6gen finder det relevant, kan symptomatisk behandling komme p\u00e5 tale f.eks. med en s\u00e5kaldt b-blokker (= beta- blokker) (Atenor 25mg\/50mg tabletter), der modvirker trykstigning og rytmeforstyrrelser. St\u00f8ttebehandling som Q10, taurin og W3-fedtsyrer (f.eks. pikasol) m.m. kan fors\u00f8ges, selvom dokumentation for effekten af s\u00e5dan behandling ikke findes pt.<br \/>\nI tilf\u00e6lde af mere moderate til alvorlige grader af AS, b\u00f8r der tages forholdsregler i form af restriktiv motionering, d.v.s h\u00e5rd fysisk tr\u00e6ning (cykelture, brugshundetr\u00e6ning, agility, sv\u00f8mning o.lign.) b\u00f8r undg\u00e5s. Men det er samtidig vigtigt at huske, at hunden stadig skal have lov til \u201dat v\u00e6re hund\u201d og have en god livskvalitet, blot med en fornuftig m\u00e6ngde motion. D.v.s. omgang med andre hunde og de almindelige g\u00e5-ture skal selvf\u00f8lgelig ikke bandlyses (s\u00e5 l\u00e6nge det foreg\u00e5r i hundens eget tempo). Det er en god ide at lade hunden \u201dbruge hovedet\u201d ved probleml\u00f8sningsopgaver (s\u00f8ge-opgaver o.lign.), s\u00e5 den bliver fornuftigt stimuleret p\u00e5 trods af sin hjertesygdom.<br \/>\nVed operative indgreb, tandrensninger, \u00e5bne s\u00e5r o.lign. b\u00f8r antibiotika administreres.<\/p>\n<p>Er hjertesygdommen medf\u00f8dt og kan den v\u00e6re arvelig indenfor bestemte racer?<br \/>\nHjertesygdommen er medf\u00f8dt.<br \/>\nDet er vist f.eks. hos newfoundl\u00e6nder, at sygdommen har en dominant arvegang og det er sandsynligt, at denne arvegang kan v\u00e6re involveret ved AS hos andre hunderacer. Det m\u00e5 derfor p\u00e5 det kraftigste frar\u00e5des at syge hunde anvendes i avlen!<\/p>\n<p>Yderligere oplysninger kan findes p\u00e5 internettet (f.eks. medline og go.com):<br \/>\nS\u00f8geord \u2013 dog, aortic stenosis, subaortic stenosis, congenital heart disease, heart failure, concentric hypertrophy<\/p>\n<p>&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8211;<\/p>\n<p><strong>Hjerteunders\u00f8gelse af Dogue de Bordeaux<\/strong><\/p>\n<p>Hjerteunders\u00f8gelse af DdB i Danmark er indledt i samarbejde med lektor dyrl\u00e6ge ph.d. ved KVL, J\u00f8rgen Koch, efter han indenfor kort tid havde set flere tilf\u00e6lde af DdB med aortastenose. Han havde derfor en formodning om, at der var et problem hos racen, og Doggerklubben besluttede derfor i efter\u00e5ret 2004 at igangs\u00e6tte en frivillig unders\u00f8gelse for de DdB-ejere, som \u00f8nskede at f\u00e5 deres hund unders\u00f8gt. Unders\u00f8gelserne p\u00e5 KVL er foretaget af J\u00f8rgen Koch samt dyrl\u00e6ge Miriam H\u00f6llmer.<\/p>\n<p>Unders\u00f8gelsen diagnosticerede hundene p\u00e5 2 punkter:<br \/>\nAortaudl\u00f8bshastighed<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Under 2 m\/s: Ingen tegn p\u00e5 aortastenose<\/li>\n<li>2,0-2,25 m\/s: Gr\u00e5zone tilf\u00e6lde. Aortastenose kan ved disse hastigheder hverken udelukkes eller diagnosticeres med sikkerhed med de nuv\u00e6rende diagnostiske muligheder. En del af disse hunde kan have aortastenose under udvikling.<\/li>\n<li>2,25-3,5 m\/s: Mild aortastenose. Hunde med mild aortastenose lever ofte et normalt liv uden symptomer p\u00e5 sygdom, men det kan ikke udelukkes, at de d\u00f8r tidligere end raske hunde.<\/li>\n<li>3,5-4,5 m\/s: Moderat aortastenose. Hunden kan v\u00e6re symptomfri eller vise de samme symptomer som beskrevet nedenfor for alvorlig aortastenose.<\/li>\n<li>Over 4,5 m\/s: Alvorlig aortastenose. Hunde med alvorlig aortastenose udvikler ofte symptomer som tr\u00e6thed, nedsat kondition og besvimelsesanfald i de f\u00f8rste leve\u00e5r. Ligeledes kan pludselig d\u00f8d forekomme. Mange af disse hunde d\u00f8r inden de bliver 3-4 \u00e5r gamle.<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\"><i>Mislyd<\/i><br \/>\nMislyd opdeles i 6 grader og kategoriseres med tallene 1 til 6, hvor 1 er den svageste mislyd og 6 den kraftigste.<\/p>\n<p>I unders\u00f8gelsen deltog 53 hunde med nogenlunde ligelig k\u00f8nsfordeling. Af de 53 hunde var 32 hunde \u00e6ldre end et \u00e5r.<\/p>\n<p>Resultater af unders\u00f8gelsen:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>72% af hundene havde en mislyd<\/li>\n<li>17% havde aortastenose (aortaudl\u00f8bshastighed over 2,5 m\/s), heraf havde 7,5% p\u00e5 unders\u00f8gelsestidspunktet aortastenose i moderat eller alvorlig grad (aortaudl\u00f8bshastighed over 3,5 m\/s).<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Konklusion af J\u00f8rgen Koch og Miriam H\u00f6llmer:<br \/>\nGenerelt viste unders\u00f8gelsen, at DdB har et signifikant hjerteproblem med et underdimensioneret hjerte-kar system. Enkelte DdB havde hjerter p\u00e5 st\u00f8rrelse med hunderacer p\u00e5 den halve st\u00f8rrelse.<\/p>\n<p>En generel unders\u00f8gelse af SAS hos DdB er kun foretaget denne ene gang, i efter\u00e5ret 2004. Danmark er det f\u00f8rste land, der har igangsat systematisk unders\u00f8gelse af aortastenose hos DdB. Det er ikke muligt p\u00e5 dette spinkle grundlag at vurdere hvordan og i hvilken grad aortastenose nedarves hos DdB, dog er der ingen tvivl om at sygdommen er arvelig. Pr. 1. september 2008 er der indf\u00f8rt avlsrestriktion omkring aortastenose, fra og med denne dato skal alle hunde have kendt SAS-status for at indg\u00e5 i avl i Danmark.<\/p>\n<p><a href=\"#Top\">G\u00e5 til toppen<\/a><\/p>\n<p class=\"contentText\"><strong><a id=\"Demodicose\"><\/a>Demodicose<\/strong><br \/>\nKilde: www.netdyredoktor.dk \u2013 af dyrl\u00e6ge Helle Johansen<\/p>\n<p>Hvad er demodicose hos hunde?<br \/>\nDemodicose er en bet\u00e6ndelse i h\u00e5rs\u00e6kkene fremkaldt af h\u00e5rs\u00e6kmider. H\u00e5rs\u00e6kmiden er en lille cigarformet mide, der lever i huden. Den er almindeligt forekommende hos sunde og raske hunde. Miden bos\u00e6tter sig i h\u00e5rs\u00e6kkene allerede i hvalpealderen, hvor den t\u00e6tte kontakt mellem t\u00e6ve og hvalp letter overf\u00f8rslen af smitten. Miderne lever af afst\u00f8dte hudceller, talg og lignende.<\/p>\n<p>Hvad er symptomerne p\u00e5 demodicose?<br \/>\nSygdommen har to former, en lokal og en generaliseret:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Ved den lokale form er der oftest l\u00e6sioner i ansigtet og\/eller p\u00e5 forbenene. Bet\u00e6ndelsen medf\u00f8rer, at hunden taber h\u00e5r, s\u00e5 der fremkommer h\u00e5rl\u00f8se partier. Der kan v\u00e6re kl\u00f8e og sk\u00e6ldannelse.<\/li>\n<li>Ved den generaliserede form er store dele af kroppen angrebet. Den generaliserede form viser sig oftest ved store sammenh\u00e6ngende omr\u00e5der med voldsommere forandringer.<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Der kommer ofte en bakterieinfektion oveni, som kan medf\u00f8re, at huden bliver fortykket. Det kan v\u00e6ske fra de ramte omr\u00e5der, s\u00e5 der dannes skorper, og af og til ser man sm\u00e5 byldedannelser i huden.<\/p>\n<p>Hvordan kan din dyrl\u00e6ge stille diagnosen demodicose?<br \/>\nFor at stille diagnosen demodicose er det n\u00f8dvendigt, at dyrl\u00e6gen p\u00e5viser et relativt stort antal h\u00e5rs\u00e6kmider. Det g\u00f8res ved, at dyrl\u00e6gen foretager et hudskrab, som unders\u00f8ges i et mikroskop. Skrabet foretages med en skalpel eller en skarp ske, og hunden er enten lokalbed\u00f8vet eller under fuld narkose. Undertiden kan det v\u00e6re relevant at supplere hudskrabet med en v\u00e6vspr\u00f8ve (biopsi) fra huden, som unders\u00f8ges af en patolog.<\/p>\n<p>Hvordan behandles demodicose?<br \/>\nDen lokale form af demodicose kan forsvinde af sig selv i l\u00f8bet af 6-8 uger, men det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at behandle hunden mod samtidig bakterieinfektion med antiobiotika, ligesom hyppig vask med en h\u00e5rs\u00e6ksrensende shampo, f.eks Vetriderm\u00ae BP-shampoo, kan afkorte forl\u00f8bet.<br \/>\nDen generaliserede form af demodicose er en alvorlig sygdom, der ofte kr\u00e6ver intens behandling. Der findes ingen medicin, som er godkendt til behandling af demodicose hos hunde i Danmark. Derfor m\u00e5 dyrl\u00e6gen i samr\u00e5d med ejeren ofte benytte l\u00e6gemidler, som erfaringen viser har effekt, men som alts\u00e5 ikke er godkendt til behandlingen. Det er som regel n\u00f8dvendigt at behandle i mere end 2-3 m\u00e5neder, f\u00f8r der ikke l\u00e6ngere kan findes h\u00e5rs\u00e6kmider i nye hudskrab.<\/p>\n<p>Hvorfor f\u00e5r hunde demodicose?<br \/>\nHvorfor visse hunde f\u00e5r problemer, og andre ikke g\u00f8r, er endnu ikke klarlagt i alle detaljer, men man ved, at en nedsat funktion af immunforsvaret spiller en v\u00e6sentlig rolle. Det er oftest unge hunde, der udvikler demodicose. N\u00e5r der ses problemer hos voksne hunde, skyldes det i regelen, at en anden lidelse sv\u00e6kker hunden.<\/p>\n<p>Hvilke racer er s\u00e6rligt udsatte for at f\u00e5 demodicose?<br \/>\nDemodicose ses hos mange racer, men is\u00e6r shar pei, west highland white terrier og engelsk bulldog er disponerede for sygdommen.<\/p>\n<p><a href=\"#Top\">G\u00e5 til toppen<\/a><\/p>\n<p class=\"contentText\"><strong><a id=\"Mavedrejning\"><\/a>Mavedrejning<\/strong><br \/>\nKilde: www.netdyredoktor.dk &#8211; af dyrl\u00e6ge Knud Dahlgaard<\/p>\n<p>Hvad er mavedrejning hos hunde?<br \/>\nMavedrejning er en af de mest frygtede lidelser hos hunde, fordi forl\u00f8bet ofte er meget akut og meget voldsomt.<br \/>\nSom navnet siger, sker der en drejning af maves\u00e6kken. Forestil dig maves\u00e6kken som en udvidelse eller en ballon midt p\u00e5 en vandslange. I den ene ende er spiser\u00f8ret, som f\u00f8rer ind til maves\u00e6kken, i den anden ende er tyndtarmen, som f\u00f8rer v\u00e6k. Hvis ballonen\/maves\u00e6kken bliver drejet \u00bd -1 omgang, bliver slangen snoet lige f\u00f8r og lige efter maves\u00e6kken. Resultatet er, at g\u00e6ringsluft i maves\u00e6kken ikke kan slippe ud. Maves\u00e6kken bliver mere og mere udsp\u00e6ndt som en ballon, samtidig med at hunden f\u00e5r det d\u00e5rligere og d\u00e5rligere.<\/p>\n<p>Hvad er symptomerne p\u00e5 mavedrejning?<br \/>\nHunden er rastl\u00f8s, savler og fors\u00f8ger at kaste op, men der kommer intet eller kun en smule skum. Bugen er udspilet af luft, og det kan du nemt m\u00e6rke ved at banke let p\u00e5 maven med fingerspidsen. Vejrtr\u00e6kningen er hurtig og overfladisk, benene er kolde, og hunden har ondt og er meget nedstemt.<\/p>\n<p>Hvordan kan din dyrl\u00e6ge stille diagnosen mavedrejning?<br \/>\nUd fra symptomerne vil dyrl\u00e6gen hurtigt komme p\u00e5 sporet af diagnosen mavedrejning. Hvis han er i tvivl, kan diagnosen fastsl\u00e5s ved en r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse, hvor den luftfyldte og roterede maves\u00e6k tydeligt tr\u00e6der frem.<\/p>\n<p>Hvordan behandles mavedrejning?<br \/>\nMavedrejning er en meget alvorlig og livstruende sygdom. Det er n\u00f8dvendigt at handle hurtigt for at give hunden de bedste muligheder for at overleve. Derfor skal din hund hurtigst muligt til dyrl\u00e6ge, hvis du l\u00e6gger m\u00e6rke til de n\u00e6vnte symptomer.<br \/>\nDyrl\u00e6gen vil prim\u00e6rt s\u00f8rge for at t\u00f8mme luft ud af den udspilede maves\u00e6k eventuelt ved at stikke en kanyle ind i den. Derefter vil han give hunden smertestillende medicin og fors\u00f8ge at stabilisere tilstanden ved bl.a. at give hunden v\u00e6ske. Senere vil dyrl\u00e6gen fors\u00f8ge at t\u00f8mme maves\u00e6kken ved at f\u00f8re en slange ned gennem spiser\u00f8ret. I sidste ende kan en operation komme p\u00e5 tale for at f\u00e5 maves\u00e6kken drejet p\u00e5 plads og syet fast, s\u00e5 det forh\u00e5bentligt ikke kan ske igen.<br \/>\nI visse tilf\u00e6lde vil dyrl\u00e6gen v\u00e6lge at operere med det samme, og i andre tilf\u00e6lde vil han vente til dagen efter for at f\u00e5 stabiliseret hundens tilstand bedst muligt inden indgrebet. Det f\u00f8rste d\u00f8gn, og is\u00e6r de f\u00f8rste timer efter at mavedrejning har udviklet sig, er kritiske. Mange hunde bliver meget d\u00e5rlige med voldsomme forstyrrelser i kredsl\u00f8b, v\u00e6skebalance og hjertefunktion. I de tilf\u00e6lde er der stor risiko for, at hunden d\u00f8r under behandlingen.<\/p>\n<p>Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den f\u00e5r mavedrejning?<br \/>\nHvis hunden overlever de f\u00f8rste timer og det f\u00f8rste d\u00f8gn, er udsigterne til en normal tilv\u00e6relse efter sygdommen gode. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om den f\u00e5r mavedrejning igen. Risikoen er helt klart til stede, hvis ikke maves\u00e6kken bliver syet fast, s\u00e5 den ikke kan dreje eller rotere igen.<br \/>\nDu kan selv bidrage til at mindske risikoen for mavedrejning ved at fordele hundens mad ud p\u00e5 flere daglige m\u00e5ltider &#8211; mindst to &#8211; og undlade at motionere den de f\u00f8rste par timer efter hvert m\u00e5ltid.<\/p>\n<p>Hvorfor f\u00e5r hunde mavedrejning?<br \/>\nMan ved ikke med sikkerhed, hvorfor hunde f\u00e5r mavedrejning, men man ved med sikkerhed, at risikoen for, at sygdommen udvikler sig hos en i \u00f8vrigt disponeret hund, er st\u00f8rst, n\u00e5r hunden motionerer eller leger kort tid efter, at den har spist eller drukket store portioner.<\/p>\n<p>Hvad er risikoen for, at din hund f\u00e5r mavedrejning?<br \/>\nHvis din hund tilh\u00f8rer en af de racer, som er s\u00e6rligt udsatte for lidelsen, er der risiko for, at den f\u00e5r mavedrejning. Men husk, at du selv kan mindske risikoen ved at fodre og motionere den fornuftigt.<\/p>\n<p>Hvilke racer er s\u00e6rligt udsatte for at f\u00e5 mavedrejning?<br \/>\nMavedrejning rammer f\u00f8rst og fremmest de store racer og is\u00e6r racer med dyb brystkasse som granddanois, irsk setter, sch\u00e6fer m.fl. Lidelsen optr\u00e6der sj\u00e6ldent hos sm\u00e5 racer.<\/p>\n<p><a href=\"#Top\">G\u00e5 til toppen<\/a><\/p>\n<p class=\"contentText\"><strong><a id=\"SubAortic\"><\/a>Sub-Aortic Stenosis (SAS)<\/strong><\/p>\n<p><strong>What is SAS?<\/strong><br \/>\nSub-Aortic stenosis is a common congenital (present at birth) defect, found most often in large dog breeds. This condition is an abnormal narrowing of the juncture between the left ventricle of the heart and the aorta. The narrowing is usually the result of a scar like tissue which has formed a ring just below the aortic valve.<br \/>\nDiagnosis of SAS in its mildest, or sub-clinical, form, is extremely difficult. Due to the wide range of possible stenosis (narrowing) ranging from minor to severe, the impact upon the dogs overall health and symptoms will also present a wide range of possibilities. A dog affected with the mildest form of SAS will lead a full life of normal duration and quality, and will most likely be completely asymptomatic. Even those with moderate SAS can lead normal lives. However, dogs that are severely affected are at risk of sudden death. Heart failure is very rare except in the most severe cases, and those dogs usually have a severe mitral valve insufficiency as well as SAS.<\/p>\n<p><strong>Diagnosing SAS<\/strong><br \/>\nThe first examination is the auscultation, or exam with a stethoscope. This is performed to detect any murmur, however it is extremely difficult to hear the murmur in the mild cases and it requires a trained ear, it can not be expected that a vet without experience in this particular examination will detect a mild murmur.<br \/>\nElectrocardiograms are often normal, regardless of the degree of disease. In the most severe cases, radiographs can possibly show some ventricular enlargement, but they often appear normal as well. A Doppler echocardiogram will show the presence of subvalvular lesions, and an increased velocity in the flow of blood across the aortic valve due to the constriction of the valve by the lesion. Normal velocity is determined at 1-2 meter\/second, in severe cases of SAS the velocity can be up to 5-8 meter\/second. A Doppler will also show aortic regurgitation in a high percentage of SAS cases.<\/p>\n<p><strong>What happens inside the affected heart?<\/strong><br \/>\nThe heart is the organ (or system) which frequently fails in the dog and surprisingly, it happens to dogs of all ages. In the young, this is typically the result of congenital abnormalities in the formation of the heart or blood vessels, which surround it. In older animals, it is usually a case in which one side or chamber is weakened or over-worked due to altered circulatory patterns.<br \/>\nThe heart is actually nothing more than a mechanical pump. It accepts blood on one side and forces it through the lungs, then its other half pumps the liquid on through the entire body. The heart does not change or alter the blood in any way. It has no glandular tissue and therefore secretes nothing into the blood nor does it extract anything. It is probably the simplest and most easily understood organ in the entire body.<br \/>\nAs a quick review, blood returns from the body and enters the right upper chamber of the heart, called the right atria. At this point, the blood is low in oxygen but high in carbon dioxide. It is then pumped from the atria through the right atrioventricular valve into the right ventricle. From this larger chamber, it is then forced on into the lung field through the pulmonary artery. This is the only artery in the body that carries non-oxygenated blood. Carbon dioxide is a by-product of body metabolism and is attached to the red blood cells. In the lungs, carbon dioxide is replaced with oxygen. The reoxygenated blood then moves through the pulmonary vein back into the heart and enters the left atrium. This chamber pumps the blood through the mitral valve into the left ventricle, which is the largest, most heavily-muscled chamber of the heart. While other chambers only move the blood a short distance, the left ventricle has the responsibility of forcing blood throughout the entire body. This completes the system, which allows blood to circulate throughout the body and then return to the heart.<\/p>\n<table border=\"0\" cellspacing=\"15\" cellpadding=\"0\">\n<tbody>\n<tr>\n<td align=\"left\" valign=\"top\"><img decoding=\"async\" src=\"images\/subaorta.gif\" alt=\"Heart affected by SAS\" \/><\/td>\n<td align=\"left\" valign=\"top\"><img decoding=\"async\" src=\"images\/filler.gif\" alt=\"\" width=\"30px\" \/><\/td>\n<td align=\"left\" valign=\"\">\n<table cellspacing=\"10\" cellpadding=\"0\">\n<tbody>\n<tr>\n<td class=\"contentText\">LA<\/td>\n<td class=\"contentText\"><img decoding=\"async\" src=\"images\/filler.gif\" alt=\"\" width=\"10px\" \/><\/td>\n<td class=\"contentText\">Left atrium<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td class=\"contentText\">LV<\/td>\n<td class=\"contentText\"><img decoding=\"async\" src=\"images\/filler.gif\" alt=\"\" width=\"10px\" \/><\/td>\n<td class=\"contentText\">Left ventricle<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td class=\"contentText\">PA<\/td>\n<td class=\"contentText\"><img decoding=\"async\" src=\"images\/filler.gif\" alt=\"\" width=\"10px\" \/><\/td>\n<td class=\"contentText\">Pulmonary artery<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td class=\"contentText\">PV<\/td>\n<td class=\"contentText\"><img decoding=\"async\" src=\"images\/filler.gif\" alt=\"\" width=\"10px\" \/><\/td>\n<td class=\"contentText\">Pulmonary vein<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td class=\"contentText\">RA<\/td>\n<td class=\"contentText\"><img decoding=\"async\" src=\"images\/filler.gif\" alt=\"\" width=\"10px\" \/><\/td>\n<td class=\"contentText\">Right atrium<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td class=\"contentText\">RV<\/td>\n<td class=\"contentText\"><img decoding=\"async\" src=\"images\/filler.gif\" alt=\"\" width=\"10px\" \/><\/td>\n<td class=\"contentText\">Right ventricle<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td class=\"contentText\">VC<\/td>\n<td class=\"contentText\"><img decoding=\"async\" src=\"images\/filler.gif\" alt=\"\" width=\"10px\" \/><\/td>\n<td class=\"contentText\">Vena cava<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p class=\"contentText\">In young dogs, a congenital condition referred to as aortic stenosis affects the left side of the heart. When the left ventricle pumps blood to the body, it goes first through the aorta. This huge artery then branches into smaller ones that supply different areas.<br \/>\nWith aortic stenosis, the opening between the left ventricle and aorta is smaller than normal, the narrowing is usually the result of a scar like tissue which has formed a ring just below the aortic valve and can range from very mild to very severe. The narrowing causes the blood to flow into the aorta under higher pressure (like putting your thumb over the end of a garden hose). This makes the left ventricle work harder against the pressure and the heart muscle thickens.<br \/>\nAnimals with this disorder are weak, lethargic, prone to fainting and may have poor growth rates. All of these signs are due to inadequate profusion of the tissues with nutrient and oxygen-rich blood. These animals typically have much shortened life spans and death finally results from left-sided heart failure. Even though the left ventricle is extra strong, it cannot maintain this workload over time.<\/p>\n<p><strong>Heritability<\/strong><br \/>\nSAS is an inherited disease. That much has been determined. However, the exact mode of inheritance still has not been proven. At present, there is widespread opinion that the disease is a dominant gene trait with &#8220;imperfect&#8221; or &#8220;variable&#8221; penetrance. It is also believed to be polygenic. These factors make the exact mode of inheritance extremely complex, and the struggle to eliminate carriers from a breeding program is a difficult and elusive endeavor.<br \/>\nIn simple terms, any affected dog can produce SAS in its offspring; there does not need to be a matching gene in the other parent. A clinically unaffected dog may produce SAS in its offspring if it carries the gene. There is evidence, but no proof, to suggest that the more severe the genetic defect, the more cumulative the affects of the disease will be.<br \/>\nUntil there is a definitive DNA test available, there is no way to detect those dogs with extremely mild, sub-clinical disease (except necropsy), nor is there a way to detect those dogs who are completely disease free but still carry the gene for SAS.<\/p>\n<p>Sources:<br \/>\n<a href=\"http:\/\/www.barkbytes.com\/medical\/med0044.htm\" target=\"_blank\">www.barkbytes.com<\/a> by Jennie Bullock<br \/>\n<a href=\"http:\/\/clubs.akc.org\/aba\/health\/sas.htm\" target=\"_blank\">clubs.akc.org<\/a><br \/>\n<a href=\"http:\/\/www.peteducation.com\/article.cfm?cls=2&amp;cat=1610&amp;articleid=838\" target=\"_blank\">www.peteducation.com<\/a> by Marty Smith, DVM<br \/>\n<a href=\"http:\/\/www.moonstruckmeadows.com\/SAS%20Research.htm\" target=\"_blank\">www.moonstruckmeadows.com<\/a><\/p>\n<p><strong>Heart study of the Dogue de Bordeaux in Denmark<\/strong><br \/>\nHeart study of the DdB in Denmark has been initiated by J\u00f8rgen Koch, senior lecturer and veterinarian ph.d. at the Royal Veterinary and Agricultural University of Denmark in collaboration with the Danish Dogger Club, after he had seen numerous cases of DdB\u2019s with aortic stenosis within a short period of time. He therefore suspected SAS to be a problem within the breed and in the Fall 2004 the Danish Dogger Club decided to arrange a voluntary examination for those DdB-owners, who wanted their dog examined. All examinations were carried out at the Royal Veterinary and Agricultural University of Denmark by J\u00f8rgen Koch himself and veterinarian Miriam H\u00f6llmer.<\/p>\n<p>The examination diagnosed the dogs on two points:<\/p>\n<p><strong>Velocity in the flow of blood across the aortic valve<\/strong><\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Below 2 m\/s: No signs of aortic stenosis<\/li>\n<li>2.0-2.25 m\/s: Borderline. Aortic stenosis can not be excluded nor established with certainty at this velocity with the diagnostic possibilities that we have today. Some of these dogs may have developing aortic stenosis.<\/li>\n<li>2.25-3.5 m\/s: Mild aortic stenosis. Dogs with mild aortic stenosis often lead normal lives and are completely asymptomatic, however it can not be ruled out that they will die earlier than healthy dogs.<\/li>\n<li>3.5-4.5 m\/s: Moderate aortic stenosis. Dogs may be asymptomatic or show the same symptoms as described below for severe aortic stenosis.<\/li>\n<li>Beyond 4.5 m\/s: Severe aortic stenosis. Dogs suffering from severe aortic stenosis are often tired, are out of condition and prone to fainting within the first years of their lives. Sudden death also occurs. Many of these dogs only live to be 3-4 years old.<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\"><strong>Heart murmur<\/strong><\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>Murmur is divided into 6 degrees and categorised with the numbers from 1 to 6, where 1 is the weakest murmur and 6 is the strongest.<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">53 dogs participated in the study. 32 of these were more than 1 year old, the population was more or less equally split between males and females.<\/p>\n<p>Results of the study:<\/p>\n<ul class=\"contentText\">\n<li>72% of the dogs had a heart murmur<\/li>\n<li>17% suffered from aortic stenosis (velocity in the flow of blood across the aortic valve of more than 2.5 m\/s). Of the 17% diagnosed with aortic stenosis, 7.5% suffered from moderate or severe aortic stenosis at the time of examination (velocity in the flow of blood across the aortic valve of more than 3.5 m\/s).<\/li>\n<\/ul>\n<p class=\"contentText\">Conclusion by J\u00f8rgen Koch and Miriam H\u00f6llmer:<br \/>\nOverall the study shows that the DdB has a significant heart problem with an under-dimensioned cardiovascular system. Some of the examined dogs had hearts the size similar to breeds half the size of a DdB.<\/p>\n<p>At the moment (Fall 2005) only the above-mentioned 53 dogs have been examined, and the examination has only been carried out once (Fall 2004). Denmark is the first country to initiate a systematic study of aortic stenosis with the DdB. It is therefore not possible based on this slender foundation to establish how and to which extend aortic stenosis is inherited with the DdB. At this point we do not know enough about the disease within our breed, however there is no doubt that the disease is hereditary. There is no breeding restriction on aortic stenosis and no demand to have your dog examined in order to use it for breeding, breeders choose voluntarily whether they want to have their breeding animals examined or not.<\/p>\n<p><a href=\"#Top\">Back to top<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hofteledsdysplasi (HD) Albueledsdysplasi (AA) Sub Aorta Stenose (SAS) Demodicose Mavedrejning Sub Aortic Stenosis (SAS) &#8211; English part Hofteledsdysplasi (HD) Kilde: www.netdyredoktor.dk \u2013 af dyrl\u00e6ge Christian Mogensen Hvad er hofteledsdysplasi hos hunde? Hofteledsdysplasi er en arvelig lidelse, hvor hofteleddet bliver ustabilt. Normalt passer l\u00e5rbenets ledhoved n\u00f8jagtigt ind i hoftesk\u00e5len i b\u00e6kkenet, s\u00e5 der er en god t\u00e6t forbindelse. Men ved hofteledsdysplasi kan der under opv\u00e6ksten udvikles ustabilitet, s\u00e5 hunden f\u00e5r smerter, n\u00e5r den bev\u00e6ger sig. Udviklingen af hofteledsdysplasi skyldes et sammenspil af forskellige faktorer: Hundens st\u00f8rrelse og race V\u00e6ksthastigheden Foderets sammens\u00e6tning Tr\u00e6ningsintensitet og -varighed Der er alts\u00e5 b\u00e5de genetiske og milj\u00f8m\u00e6ssige faktorer, som spiller ind. Hvad er symptomerne p\u00e5 hofteledsdysplasi? Hos unge hunde: Hunden kan v\u00e6re uvillig til at springe eller g\u00e5 op ad trapper &#8220;Harehop&#8221; med bagbenene under l\u00f8b, dvs. bagbenene f\u00f8res frem ved siden af hinanden i stedet for med det ene forrest Nedsat udholdenhed ved l\u00f8b Pludselig opst\u00e5et\u2026<\/p>\n<p> <a class=\"continue-reading-link\" href=\"https:\/\/kennel-krondals.dk\/?page_id=98\"><span>Continue reading<\/span><i class=\"crycon-right-dir\"><\/i><\/a> <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-98","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/98","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=98"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/98\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":576,"href":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/98\/revisions\/576"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kennel-krondals.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=98"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}